Nyhedsbrev oktober

Vi går nu ind i anden efterårsmåned. En måned med emneuge, efterårsferie samt Halloweenfest i Filuren. Dette betyder at Filurens aktivitetsplan vil udforme sig på anden vis.

Uge 40 vil fortsat køre efter det ugentlige aktivitetsskema. Men allerede i uge 41, vil eftermiddagene ændre sig. Ugen byder nemlig på emneuge på skolen. Filuren har igen i år, valgt at bidrage med Bag for en sag.(http://www.bagforensag.dk/) Her vil Filuren Mandag til onsdag 14-16:00, åbne en Café hvor alle er velkomne. Her vil der blive solgt Kaffe og Kage, lavet af børn og personale. Torsdag i uge 41 kan dem der vil bidrage komme med kage til skolefesten.

I uge 42 holder skolen efterårsferie. Filuren holder derimod stadig åben. Personalet har i denne uge forberedelse til Halloweenfest på skemaet, hvor der bl.a. vil blive lavet pynt til festen. Dertil vil vi igennem ugen sammen med børnene, lave forskellige snacks fra skolehaven. 

Uge 43 er Filuren fortsat præget af forberedelse til Halloween Fest, hvor ugens tilbud består af bl.a. Græskar udskæring, halloweenmad og kreativ med halloween pynt.

Onsdag i uge 44 afvikles Halloween festen. Personalet i Filuren vil i start oktober måned sende invitation ud samt mere info.

Efter en del efterspørgsel, har vi igen valgt at tage Gaming tilbage på aktivitetsplanen i Store Filuren. Det betyder at Filurens børn en gang om ugen, har mulighed for at game på Filurens konsoller.

De store piger i Filuren vil sammen med personalet på mandage stå for et wellness tilbud i Store filuren. Her vil der være forskellige afslappende tilbud som, fodbad ansigtsmaske mm.

Dertil starter vi på tirsdage om med ture til fuglkær hvor Filurens personale vil opstille forskellige pædagogiske aktiviteter for deltagende børn.

Pigerne fra 5. kl. har igen åbnet tilbuddet Danseskole, hvor de vil lære fra sig i skolens gymnastiksal. 

Venskabsbingo var en kæmpe succes og formåede at skabe gode relationer på tværs af klassetrin. Der blev kæmpet med talkendskab og taber, vinder mentalitet.

Derfor starter vi venskabsquiz, som gerne skulle kunne bidrage med samme elementer.

 

Vi i Filuren glæder os til en spændende måned.

 

Med venlig hilsen

Personalet i Filuren

 

Aktivitetsplan