Nyhedsbrev April

 Så er vi nået til et af årets store højdepunkter, vi skal nemlig sige goddag til de nye brobygningsbørn. Vi modtager en masse nye nysgerrige børn, der bare er så KLAR til skolelivet. En spændende tid for både børn og voksne og vi glæder os rigtig meget. Vi har gjort os umage med, at lave et spændende program både til Broen og til SFO, så alle nye som ”gamle” udfordres, øver sig og bliver KLAR til livet på og udenfor for skolen.

Men for at klare udfordringerne, holde hjernen og kroppen KLAR, så skal der benzin på tanken. Og vi har bemærket at en del børn ikke har madpakke med i SFO. Nogen kommer til at spise den i skoletiden og andre har slet ingen med. Det vil vi gerne slå et slag for man har. Fællesspisningen når SFO dagen starter, er ikke bare godt for kroppen og hjernen men også for fællesskabet og de gode omgangsformer. Så husk madpakken og brug gerne Filurens køleskab. Vi har ligeledes anskaffet os et køleskab til Store Filur, så de får samme mulighed.

Som nævnt har vi et spændende program foran os i april måned. Vi har ekstra fokus på udelivet, så vi håber på et rigtig godt forårsvejr. Vi skal have rørt os med bevægelsesaktiviteter på multibanen og styrket vores robusthed på cyklen, og være nysgerrig i skolehaven. Så har vi valgt at gøre genbrug af nogle af de mest populære aktiviteter, såsom gamerdag, maddag og Den Lille Kemiker.

Sidst men ikke mindst skal vi sende en kæmpe tak til Mie og Anne Cecilie fra 4.klasse, som hver torsdag i marts har afholdt danseskole. Det har været et fantastisk forløb, som I kan se på månedens video på forældreIntra. Vi har heldigvis kunne lokke dem, så de fortsætter med projektet i april. - Og skulle der sidde nogle elever fra 4-6. klasse, der ligesom Mie og Anne Cecilie, som kan noget sejt og gerne vil lære fra sig, Så er i mere end velkomne til at komme forbi personalet med jeres idé.  

Vi ser frem til en spændende måned!

 

Med venlig hilsen

Personalet i Filuren

 

Aktivitetsplan