Nyhedsbrev juni

Maj måned var en blandet fornøjelse, når det kommer til vejret. Maj måned bød blandt andet på temperaturer under frysepunktet. Det betød vi først sent, kunne gå i gang med såning i skolehaven.

 

Børn fra både Lille & Store Filur viser en stor ejerfornemmelse over for skolens have. De arbejder vedholdende med at klargøre og holde haven, hvilket til tider giver nogle sjove situationer. Stine har haft de høstede grøntsager med hjem vi ikke kunne bruge, dem har hun fodret sine høs med, som kan ses i denne måneds film.

Thomas R stopper desværre efter denne måned, da han skal tilbage til Skovtrolden. Både børn og personale har været enormt glade for at have Thomas i Broen og Filuren. Han har haft et stort engagement når det kommer til de pædagogiske aktiviteter, hvor han har været god til at tage ejerskab og guide børnene, til at mestre de udfordringer de har stået med i deres dagligdag.

Lille Filuren Fortsætter juni måned ud med selvsamme aktivitetsplan som Maj måned. Der har været stor tilslutning, til de daglige pædagogiske aktiviteter, hvilket vi i personalegruppen ønsker skal fortsætte i juni måned.

Især fodboldskolen hvor vi har et hold drenge fra 4. årgang til at hjælpe, har været en stor succes. Her deltager børnene med stor engagement og bliver udfordret på deres vedholdenhed og deres evne til at samarbejde.

Vi har i store Filuren valgt at stoppe Den lille Kemiker for denne gang. Det har været en aktivitet med stor deltagelse uge efter uge, hvor børnene med stor nysgerrighed, har deltaget og hjulpet hinanden igennem dagens opgave.

Den lille kemiker afholde på sidste dagen en stor finale, hvor Erik havde forberedt en stor raketaffyring til børnene, som kan ses i måneds film. Der skal lyde en kæmpe tak til Erik, for at han ville bruge sin fritid på at forberede dette til børnene.

Vi har ligeledes besluttet der i Store Filuren på torsdage skal være fri leg i juni måned. Børnene kommer fra en lang dag med mange skift, hvilket til tider giver nogle trætte børn. Vi ønsker derfor at imødekomme børnenes ønske om afslapning og ro. Vi vil dog hvis der er behovet, afvikle en aktivitet på dagen, hvis der er opbakning til det.

Vi glæder os til en dejlig sommermåned, hvor sommeren forhåbentlig bider sig fast i det danske vejr.

 

Med venlig hilsen

Personalet i Filuren.

 

Aktivitetsplan