Nyhedsbrev September i Filuren

Sommeren har på mange måder slået rekorder i år. Tørke og rekord mange sommerdage. Vi har i Filuren skulle holde ekstra gang i vandslangen, for at skolehaven kunne overleve. Vi har ligeledes haft et fantastisk forældresamarbejde oppe og køre, forældre der frivilligt valgte at bruge deres ferie på, at vande og holde haven i de to uger skolen og Filuren var lukket. Grundet det gode vejr, er aktiviteterne også foregået udenfor. Udover pasning af haven, har bl.a. vandkrig, leg med sæbebobler, mindfulness sportsaktiviteter, høst i haven og madlavning, været på aktivitetslisten. Sommerferien er nu slut og vi er alle igen, blevet en del af den almene hverdag. De 15 nye børn er rykket fra brobygning over til 0. klasse på skolen. Dette betyder igen nye rammer samt nye udfordringer, udfordringer de tager og takler i stiv arm.

Aktivitetsplanerne og ugeplanerne er igen taget i brug, efter en lille sommerferie pause. I kan ved Store og Lille Filurs indgang, få et overblik over ugens aktiviteter. Aktiviteter som er bestemt i samarbejde med Filurens børn.

Til sidst kan vi fortælle, at vi traditionen tro har lavet en film. En film som viser, hvad vi i Filuren har haft travlt med igennem denne varme sommer.

Lille Filur

En af de nye pædagogiske aktiviteter, der er at finde på månedens aktivitetsplan er madlavning.
Gennem september måned på mandage, vil der blive lavet sunde og alternative madretter med ingredienser fra skolehaven. Dette skal være med til at styrke og fremme børnenes kendskab fra jord til bord.
Efter en lille sommerferie pause, har vi efter en stor efterspørgsel valgt, at afholde nu det hjul igen på tirsdage. Her har børnene mulighed for, at medbringe egne cykler, rulleskøjter mm. Filurens børn kan her, prøve kræfter med nye fysiske aktiviteter på hjul. Fokus i denne aktivitet vil være styrkelse af balance og finmotorik.
Den frie leg, vil i denne måned være at finde på onsdage. Den frie leg er bl.a. med til at styrke barnets kreativitet, og skabe et godt samspil børnene imellem.
Kreativiteten vil også på torsdage være i centrum. Her vil børnene have mulighed for, at bruge samt udvikle sin kreative side, med alt fra klippe klistre, perleplade mm. Her er målet at vække deres nysgerrighed, samt at styrke deres vedholdenhed, i at færdiggøre et igangsat projekt.
Sidst på ugen fredag, har vi valgt at afholde hyggedag. Dette koncept skal forstås bredt. Det bliver en eftermiddag, hvor vi har i sinde at tilgodese børnenes behov samt idéer. På denne dag vil der blive lavet alt fra Tarzanbane i gymnastiksalen, med øget fokus på motorisk udfoldelse, til afslappende mindfulness.   

Store Filur

Store Filuren befinder sig på i skolen kælder. Det er et område som børnene i Store filur, føler stor ejerfornemmelse for. Samtidig er det vigtigt, at de stadig har aktiviteter med resten af Filuren. Dette vil på sigt også blive en del af deres hverdag, når skolens byggeri står færdigt.
Filurens personale har derfor valgt, at de skal have muligheden for at deltage, samt have medansvar i mandagens aktivitet madlavning i Lille Filuren.
De store børn har ligeledes også brug for tid til sig selv. Dette er især vigtigt for dem, der har mindre søskende på skolen. Derfor har vi valgt at de på tirsdage, har muligheden for at deltage i aktiviteter i gym/multibanen. Her vil de få muligheden for at tænke innovativt, udfolde sig fysisk og samarbejde.
I Store Filuren står den på onsdage i kreativitetens tegn. Her vil de kunne udfolde sig kreativt i alle afskygninger. bl.a. i håndværk og design lokalet.
Efter en hård skoleuge, skal man huske at forkæle sig selv, derfor er der i september måned, wellness dag. Her vil der bl.a. være fodbad, ansigtsmaske mm. hvor der bl.a. bruges ingredienser fra skolehaven. Dette skaber gode rammer for, ro, mentalt afslapning, samarbejde og styrkelse af de gode relationer. Fredag er som tidligere nævnt hyggedag. Dette gælder også for børnene i Store Filur. De skal på disse dage møde ind i Lille Filur, hvor de sammen får en rigtig hyggedag.

Vi ser frem til et godt og spændende efterår.

Med venlig hilsen

Personalet i Filuren.