Antimobbe

Antimobbepolitik

Antimobbestrategi for Stenderup skole.
Respekt, ansvarlighed, engagement og optimisme, samarbejde og dialog samt ærlighed og troværdighed er væsentlige elementer i Stenderup skoles værdigrundlag.
Vi skelner mellem mobning og drillerier, hvor drillerier ofte er mere spontant, tilfældigt og ikke medfører udelukkelse af et fællesskab. Konflikter, der skyldes sammenstød mellem personer eller gruppe, der har en større eller mindre uenighed om et eller andet, søges løst ved konflikthåndtering f.eks. ved brug af mægling og dialog. Når vi skal opløse mobning, skal vi arbejde med gruppen.


På Stenderup skole finder vi os ikke i mobning, men hvis det alligevel forekommer, griber vi ind hurtigst muligt som beskrevet senere.
Det gør vi for at sikre et godt og sundt psykisk undervisningsmiljø i hverdagen og for at forebygge mobning:


 Alle ansatte er bevidste om vigtigheden af at være gode rollemodeller.
 Vi er tydelige i vores forventninger til elevernes adfærd.
 Vi forventer en respektfuld omgangstone.
 Vi har fælles traditioner.
 Vi inddrager eleverne i hverdagens projekter – og giver dem ansvar og mulighed for anerkendelse.


 Elevrådet inddrages i arbejdet med fællesskab og trivsel.
 Til forældremøde i 1. kl. drøftes vores principper for forældresamarbejde, herunder fælles forpligtigelse til at henvende sig ved mobning eller andre problemer.
 Vi har handleplaner i forlængelse af trivselsundersøgelse og følger op.
 Vi arbejder med tilgangen til digitale medier *) med henblik på at undgå mobning via sms, facebook og lignende. Fra SSP inviteres Rene til forældremøde herom i 2. kl. og på mellemtrinnet.


På klasse - og årgangsniveau:
 Der finder undervisning sted på tværs af klasserne.
 Vi arbejder med at styrke de sociale kompetencer bla. på faglig fordybelsesdage.
 Der opstilles personlige og sociale mål for de enkelte elever og klassen som helhed.
 Vi har fokus på trivslen i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet og teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse.
 Lærerne taler med klassen om modtagelse af nye elever.
 Elever og lærere opstiller i fællesskab trivselsmål for klassen. Disse nedskrives og er synlige i klassen.
Forældrenes rolle i forbindelse med arbejdet med børnenes trivsel:
Hjemmet har en væsentlig indflydelse på barnets indstilling til arbejdet i skolen. Derfor vil et samarbejde byggende på gensidig tillid være af overordentlig stor betydning for arbejdet på skolen og for elevernes trivsel og udbytte af undervisningen.
Forældre:


Skole-hjem-samarbejdet er fundamentet for forældreindsatsen i forhold til trivsel, dette forudsætter:
 God dialog mellem forældre indbyrdes.
 Dialog mellem skole og hjem.
 Tillid til, at skolens ansatte og skolens ledelse agerer ansvarsfuldt og professionelt i forhold til mobning og elevernes trivsel.
 Involvering af forældre, når det er nødvendigt.
 At forældrene bakker skolens værdier op og gør en indsats for at videregive dette tydeligt overfor det enkelte barn.
 At forældrene involverer sig i et forpligtende samarbejde omkring fællesskabet om trivsel i klasserne.
 At forældre er bevidste om, hvordan de taler til deres børn samt omtaler andre børn og voksne


Forældreråd / kontaktforældre:
Forældrerådet tager initiativ til at samle klassens forældre og børn for at fremme klassens trivsel. Dette kan gøres ved at lave arrangementer dels for børnene alene, sammen med forældre og søskende eller for forældrene alene.
Forældrerådet tager initiativ til drøftelser af emner eller aktiviteter, der kan fremme trivslen i klassen.


En gang om året overtager en gruppe forældre undervisningen i klassen i 4 lektioner. Dette øger kendskabet elever og forældre imellem
Skolebestyrelsen:
Skolebestyrelsen sørger for, i samarbejde med skolens ledelse, løbende at revidere Handleplan efter trivselsundersøgelsen samt antimobbestrategi.


Definition på mobning:
Mobning er, når en person gentagne gange, og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
Ved negative handlinger forstås:
 Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
 Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige og krænkende ting - direkte eller via digitale medier som sms og internettet.


 Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.


Handleplan for hvordan vi griber ind, hvis vi konstaterer mobning på skolen:
 Den, der får kendskab til mobning/dårlig trivsel, kontakter straks klassens team.
 Klasseteam og evt. AKT-lærer lægger en plan for indsatsen.
 Ledelsen orienteres.
 De berørte forældre orienteres.
 Samtalerne gennemføres af klasseteamets lærere:
1. Samtale med den, der bliver mobbet.
2. Samtale med de(n), der mobber.
3. Samtale med hele klassen om social ansvarlighed.
4. Evt. indkaldelse til klasseforældremøde om klassens trivsel.
5. Opfølgende indsats i klassen med fokus på samspil og trivsel.


Hvis dette ikke hjælper:
Årgangsteamet inddrager ledelsen i det fortsatte arbejde.
Samtale med mobber og mobbeoffers forældre (sammen eller hver for sig), lærere og ledelsen, hvor det aftales, hvordan vi sammen kan løse problemet.
Der kan evt. hentes hjælp hos skolepsykolog eller sundhedsplejerske.
Dokumentation:
Hver enkelt tilfælde af mobning registreres af klassekontaktlæreren i Intra under ”Logbog” og eller i elvens digitale mappe i lederens system: Start tidspunkt, mobbesituation, iværksatte handlinger, evalueringsplan, information til og dialog med elever og forældre.
Sådan gør vi vores trivselsplan kendt af alle:
Elever: Vi sørger for jævnligt at gennemgå sociale målsætninger i klasserne.
Forældre: Vi lægger vores antimobbepolitik ud på skolens hjemmeside.
Der orienteres om handleplan på forældremøder.
Evaluering af trivselsplanen:
Handleplan og antimobbepolitik evalueres løbende i samarbejde med skolebestyrelsen.
*) Om digital mobning.
Digitalmobning kan være forskelligt fra almindelig mobning fordi:
• Det kan foregår på alle tider af døgnet og i privatlivet. Rum som førhen var private og sikre kan nu nås af en digitalmobber.
• Mobningen kan nå et stort publikum på meget kort tid. Det er svært at kontrollere elektronisk cirkulerede beskeder. Derfor bliver omfanget og konsekvensen ofte større end ved gammeldags mobning.
• De personer som mobber kan nogle gange forblive anonyme, det kan gøre mobberen mere ubetænksom. Det er meget svært, for dem, som det går ud over. Mobberen er måske aldrig i samme rum, som sit offer.
• Digitalmobning kan gå på tværs af alder, grupper og øvrige tilhørsforhold.
• Digitalmobning kan ske uden, at det er med vilje. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan man skal reagere.
• HUSK; skriver du på fælles opslagstavle på f.eks. ”Tvitter” eller ”Facebook”, så gælder de samme normer for god opførsel.
Den gode net / sms kultur (kan laves som klassenormer):
• Sørg for at holde din kode helt for dig selv. Ændre koden MED DET SAMME, hvis andre har fået kendskab til den.
• Spørg altid om lov før du sender et billede af en kammerat, tlf. nr., navn eller andre personlige oplysninger.
• Tænk dig godt om, inden du sender en mail eller sms, for når først den er sendt, kan du ikke slette den.
• Husk alle i klasse når der sendes fællesmails, beskeder og aftaler.
Vær opmærksom på følgende:
• at mobbe andre kun for sjov, kan nemmere blive misforstået på nettet / msm end i det daglige samvær
• at drille med udseende, kan såre rigtig meget.
• at sige racistiske ting eller at true andre, er faktisk ulovligt.
Forebyggelse og opfølgning af forældre, lærere og pædagoger ved digital mobning
• Vær opmærksom på og spørg ind til dit barns ungdomsliv på internettet og mobilen!
• Vær opmærksom på signaler for mistrivsel: vil ikke i skole, går tilbage fagligt, mere syg, søger mere voksenkontakt.
• Vær lydhør over for andre forældre, når de fortæller om deres barns problemer på internettet og mobilen.
• Lær dit barn at tage ansvar for egne handlinger på internettet samt at hjælpe og forsvare andre børn.
• Lær dit barn at være ”privat” på nettet. Nogle ting skal man kun fortælle til sin bedste ven og ikke til alle de andre, der kan følge med på nettet.
• Tag initiativ til, at ”digital mobning” bliver taget op som et emne i skolen eller på forældremøder.
• Læs ”forældre-siderne” på dit barns yndlings-net-mødested og kig på indstillingerne på dit barns profil, så du ved, hvordan du kan hjælpe med f.eks. at blokere uønskede beskeder.
• De fleste danske netmødesteder for børn og unge har ”moderatorer” – dvs. folk, som er ansat til at overvåge chat og f.eks. sikre ”god tone” i chatten. Tager tingene overhånd på internettet, kan der også hentes hjælp hos dem.
• Lær de unge at de kan dømmes for digital mobning under kriminal-, seksual- og injurilovgivningen.
• Hjælp de unge med at sørge for beviserne (ikke slette, tage screen dumps, notere webadresser m.v.) hvis de udsættes for digital mobning.